Børneliv
De er de vigtigste, herligste, vildeste og mest klistrede i vores liv: Børnene. Her får du et overblik over, hvordan dit barn kan lære, få omsorg, skrabe knæ, knytte venskaber og vokse i vores område.
Vi ved det godt. For at vi selv kan falde til, skal vores børn ha’ det godt. Derfor har vi samlet al den information, du kan ønske dig, om det gode børneliv i vores kommune.
Det gælder både pasning af de mindste, skoletilbud, ungdomsuddannelser, fritidsinteresser – og alt det skønne, I kan lave sammen, når kalenderen siger fri.
Line og Lennart
Line og Lennart flyttede fra København til Horsens for at få mere plads til familielivet.
På trods af fordomme om det jyske er de faldet pladask for deres nybyggede hjem, den centrale placering midt i landet – og ikke mindst fællesskabet og trygheden i lokalområdet i Lund.
Børneliv for de mindste
Vi falder gang på gang på halen over, hvor engagerede, dygtige og omsorgsfulde vores pædagoger og medhjælpere er. De lægger sig hver dag i selen for, at vores allermindste horsensianere får så god, tryg og eventyrlig start på livet som mulig. De er vores ægte hverdagshelte.
I vores kommune kan dit barn blive passet i et kommunalt dagtilbud – dagpleje, vuggestue eller børnehave – eller ved privat pasning, hvor der også er forskellige muligheder. Som tilflytter er du garanteret en plads i et kommunalt dagtilbud, hvis du
søger senest én måned før, du skal bruge den.
Skoler, der aktiverer smilehuller og hjerneceller
Det handler om børnene. Skal vi bruge én sætning om vores folkeskoler, så er det den. Det er børnenes læring, trivsel og udvikling, der er i spotlyset, når vores lærere, pædagoger og medhjælpere hver dag tjekker ind til en ny skoledag. Og det er vi faktisk ret stolte af.
I Horsens Kommune er dit barn garanteret en plads på en skole i det distrikt, du flytter til, men du har naturligvis også mulighed for at vælge en anden folke-, privat- eller friskole – eller hjemmeundervise.
Ungdoms-, erhvervs- og videregående uddannelser
Vidste du, at der er mere end 100 uddannelser i Horsens? Den er god nok. Naturligvis tilbyder vi vores unge hele pakken af ungdomsuddannelser plus en lang række erhvervs- og videregående uddannelser. Vores unge får altså uddannelser som softwareingeniør, agronom, SOSU og handelsøkonom serveret på et skinnende kompetence-fad.
VORES FAMILIE-FAVORITTER
Det ka’ dit barn gå til
Vores foreningsliv er fyldt med fællesskaber, nye oplevelser og muligheder for at afprøve, nørde, blive dygtig, ændre mening og finde sin egen vej. Det kan dit barn både gøre på vores kulturskoler, hvor teater, kunst, dans og musik gør hverdagene ekstra sjove – men også i vores foreningsliv, hvor vores børn samles om alt fra fodbold og sejlads til gymnastik og rollespil.
Vil dit barn mixe elitesport og skole?
I talentidrætsklasserne i Horsens kombinerer vores unge sportsudøvere deres elitesport og skolegang.
Brug for (ekstra flink) hjælp?
Så tag fat i Mette Munk. Hun er vores bosætningsguide og kan hjælpe dig med alle de spørgsmål, der helt naturligt fylder, når man overvejer at flytte. Hun kan rådgive dig om alt fra skolevalg til jobmuligheder – og så kender hun vores boligkvarterer og giver gerne en guidet tur.